Denne 'kontrakt' skal opfattes som et ide-katalog, en ramme, et oplæg, hvorfra der kan opbygges noget, der passer til jer - læserne. Jeg har haft mit oplæg til udtalelse hos 3 personer:

(A) er en S-mand, der var ubetinget begejstret.

(b) er en (primært) m-pige, der kom med den fyldigste feed-back af de tre, og de fleste af hendes kommentarer er blevet indarbejdet.

(c) er en (svagt?) m-pige og er et personligt bekendtskab udenfor SMil. Som (b) har hun også givet mig værdifuld feed-back.

Endvidere har jeg diskuteret den med en S-mand, der er i et fast SM-parforhold med en m-pige. De har også forsøgt sig med kontrakter, og deres erfaring er, at kontrakter kan være gode til weekend-forhold, men at det er umuligt at gennemføre et kontrakt-forhold 24 timer i døgnet. Deres erfaring er også, at man ikke skal gøre formuleringerne i kontrakten for stringente, for så blev der ikke noget spillerum til overs for improvisation. Derfor kunne han godt lide mine formuleringer, fordi jeg primært kun har opstillet rammerne for forholdet.

Kontrakten er for så vidt et konglomerat af tanker og ideer, som er blevet søgt indpasset i en struktur. Den er et udtryk for MIG - en afspejling af den dominerende del af min seksualitet, hvorfor (b)s forslag om at bytte køn på parterne og således f.eks. lade den være mellem:

slaven Marduk
&
Semiramis, Frue og Herskerinde
fandt sympati hos mig - men blev ikke udmøntet i en reformulering af kontrakten.

Kommentaren fra (b) angående køn fik dog de små, grå celler hos mig til at svinge lidt, og jeg kom derfor på de følgende tanker:

Da ideen jo er en 'slave-kontrakt', så kunne man lægge vægten på ordet 'kontrakt' i stedet for på ordet 'slave' og således komme frem til et noget anderledes idegrundlag - indenfor den samme struktur men med nogle anderledes formuleringer ud fra de deltagendes roller. Man kunne f.eks. lade kontrakten være en 'ansættelses-aftale' mellem

stuepigen Minervabutleren Mefisto
&eller&
Baron von SaladinGrevinde deSalome
(note: prøv at slå navnene op i et leksikon)

Hvilket forhold, der kunne opstå mellem personer i disse roller (og med disse navne), overlades til læsernes livlige fantasier, men der kan med garanti komme noget meget spændende ud af det!

Der er i øvrigt noget paradoksalt i ordet 'slave-kontrakt'. En slav(ind)e er jo per definition en person, der bliver ejet med hud og hår af en anden person og således intet - absolut intet - har at skulle have sagt over sit ejet liv og sin skæbne. Den mest indlysende aftale, der kan komme på tale i et sådant tilfælde, er en 'købs- & salgs-aftale' ved overdragelsen af slav(ind)en fra én ejer til en anden - og den har slav(ind)en ifølge sagens natur ingen som helst indflydelse på.

Min 'slavekontrakt' må derfor betegnes: 'underkastelses-aftale' mellem to ligeværdige personer, der frivilligt (og ordet 'frivilligt' er nøgleordet hér og i SM-sammenhæng i øvrigt) aftaler, at den ene er underlagt den andens forgodtbefindende (med visse begrænsninger).

Kapitlerne udgør den egentlige kontrakten ; tillægene er sådan set ikke en egentlig del af kontrakten, men skal betragtes som et forsøg på en kortfattet rådgivning og inspiration til nye i 'faget'.

Tillæget 'Sikkerhed' er en række sikkerheds-koder og deres fortolkning. De er et oplæg til, hvordan der kan skabes en kommunikation, der ikke kan misforstås, mellem parterne. For jer, der vil bruge ideen, kan et andet valg af ord være på sin plads, vil man f.eks. bruge ordet 'stop' som en protest, der ikke bliver lyttet til, kan det f.eks. udskiftes med 'jordbær' - det kan umiddelbart synes som et vanvittigt valg af ord, men det har den fordel, at det nærmest er umuligt at misforstå.

Tillæget 'Fantasier' er tre SMørrebrøds-sedler, fra hvilke der kan vælges og vrages efter hjertets lyst. De er ide-oplæg til hvilke ting og sager, man kan indlade sig på. Listerne skal på ingen måde betragtes som værende udtømmende.

Essensen i tillægene 'Til Herren' og 'Til slavinden' er, at man skal vide, hvad man indlader sig på. Det er selvfølgelig OK at eksperimentere med forskellige ting og sager, men nogle aktiviteter sætter sig permanente spor (f.eks. tatovering, brændemærkning), kan være engangsforeteelser (f.eks piercing, brændemærkning) eller overlades bedst til en ekspert (f.eks. tatovering, piercing).

Tillægene er også skrevet som værende mellem en S-mand og en m-pige, men principperne i teksten er alment gyldige for ethvert SM-forhold - uanset kønsfordelingen mellem parterne.

Jeg håber, at der blandt læserne er nogen, der kan bruge mine tanker og idéer på en eller anden måde. Hvis det ønskes, kan jeg godt hjælpe med en indarbejdelse og formulering af dine/jeres fantasier/ønsker i en struktur, der ligner min; det behøver ikke nødvendigvis at være mellem en S-mand og en m-pige.

Mester D / Bjarne D Mathiesen